Skjoldungerne

Skt. Georgs Aften

Spejdernes festaften

 

Kære Skjoldunger og familier.
Tirsdag den 23. april fejrer vi spejdernes skytshelgen Sankt Georg. 
Alle forældre og søskende er inviteret - og vi håber virkelig, I har lyst til at deltage. 

Vi holder arrangementet ved bålhytten på
Ringsted Ny Friskole,
Bringstrupvej 31,
4100 Ringsted

kl. 18.00-20.00


Spejderne aflægger løfter og får mærker og årsstjerner.
Vi tager årets gruppebillede og hører et budskab om, hvad det vil sige at være spejder. 

Medbring selv mad og drikke, service og evt. et tæppe at sidde på.

Vi vil tænde et bål, som man kan grille ved - og som vi kan samles om.

Skt. Georgs aften er spejdernes fest, og derfor bærer spejderne derfor denne dag gallasløjfe på venstre skulder, korte bukser med lange strømper, strømpeopslag og kvaster. De spejdere, der har udstyret, kan tage det på i forbindelse med festligheden.

Vi glæder os til at se jer allesammen!

Med Gul Spejderhilsen
Skjoldungerne

 

Kom og bliv spejder hos Skjoldungerne i Benløse - Ringsted

KOM OG VÆR MED

Er du til: Friluftsliv, spændende oplevelser og godt kammeratskab ?

Kan du lide at lave bål, snitte, lære om naturen og lave andre sjove udendørsaktiviteter?

Er du interesseret i at blive gul spejder hos Skjoldungerne ?

Find den aldersgruppe du hører til og mød os ved vores spejderhytte, hvor en leder vil tage godt imod dig, og informere dig om, hvad det vil sige at være spejder hos os.

Medlemsportalen

Besøg vores medlemsportal for at blive nyt medlem, se dine medlemsoplysninger og tilmelde dig arrangementer på

https://skjoldungerne.gulspejder.dk/

Læs om vores ture

Storspejderne skriver dagbog fra deres ture.

Læs Ellas beretning fra Sommerlejren i Rendsburg 2022.

Læs Nikolajs beretning fra Bjergløbet 2022.

Gruppelederens beretning fra Korpslejren på Øksedal 2019

Stifinderne:

Det var en fantastisk oplevelse at se, hvor godt drengene arbejdede sammen. Det var den første lejr, hvor der var et støre stykke pionere arbejde der skulle bygges. Vejret var meget ustadig, hvilket betød at vi fik et par byger i løbet af ugen. Regn gør altid lejrearbejder vanskelig. Men drengene løfte opgaven på en måde og med et kammeratskab der var forbillede for hele korpset. Selvfølgelig var der tider hvor den ene eller anden var nede, men som de fantastiske spejder de nu er gik de andre bare op i gear, løftede og gav den der havde brug for en pause lidt plads. Skjoldungernes 3 musketer.

Ulvene:

Vi havde 2 ulve med og da lederne alle var på opgave blev de koblet sammen med ravnene (som løb ind i nogen problemer med en af deres ulve der krævet indlæggelses) hvilket betød at ravnene og vi virkelig havde brug for ulve der ikke lavede for mange skæve indfald og var alt for kreative i en uheldig retning. Her viste vores ulve sig fra deres absolut bedste side, som Nina i begejstring konstateret med den slags ulve er det jo ikke noget at være afsted et par uger. Ulvene var fantastisk selvhjulpen hvilket var en fantastisk oplevelse. Vi kunne give en besked om at de måtte lege i lejren 45 minutter derefter klargøring til soveposen, når jeg så 45 minutter senere ville fange ungerne og få dem gjort klar til posen, var de lige kravlet i, havde børstede tænder og alt det andet der høre til at gøre klar til poserne. Der blev jeg imponeret. Min opgave som leder var blevet reduceret til at ønske godnat og det var til ulvene.

De tilbagemeldinger vi fik fra posterne både om ulve og stifinderne var at de løftede opgaverne med en stor ildhu, koncentration og fantastisk humør og kammeratskab. Jeg kan kun sige at vores ulve og stifinder bære en stolt tradition videre, dette prædikat fik de spejder der i dag er pioner også. Det gør mig stolt. Kammeratskabet er det lim, der holder det hele sammen. Hvis vi var de faglige bedste i verden, men de dårligste venner i verden ville det hele være lige meget.

Pionererne:

Ja, her burde jeg nok mere skrive lederne for det var den opgave de løftede på korpslejren. Skjoldungerne stod for en post på lejren. Vi fik til dels meget stor hjælp fra en pioner fra 1. Næstved, dog vi stod stort set alene for posten og det var en mundfuld der var på grænsen af vores formåen. men vi løfte opgaven, med en belægning der var det dobbelt af hvad vi var forbedret på, var det virkelig en udfordring. Udover det stod de også for stifinder og ulve og det på en så fantastisk god måde at jeg som bagstop og problem knuser var uden arbejde og kunne med ro i sindet være skurken i den historie der var gennemgående i lejren.

Der var et par der var på en længere tur for første gang, og de klaret turen på en hel fantastisk måde og fandt ind i lejrlivet på en måde, der oversteg mine vildeste håb for hvor godt de ville klare turen. Her var jeg virkelig imponeret.

For at gøre en lang historie kort: Vi har en del forældre, der kun kan være mere end almenlig stolt af jeres børn, de er fantastiske og jeg kan kun glæde mig til alle de oplevelser der ligger forude og venter på at blive oplevet

GL Rene - Løft i flok samlet trop

DEL PÅ:

Mødetider

Vi har mødedag om tirsdagen

Bævere: 18.00 - 19.00

Ulve: 18.00 - 20.00 / 18.00-19.30 (vintertid)

Stifindere: 18.00 - 20.00

Spejdere: 18.00 - 20.00

Udleverede sedler

kan ses her..

PR info folder