Skjoldungerne

Lørdag den 30/6

Vi ankom til Korsør lidt over 10, og begyndte straks at tømme biler og trailer, og fik rejst vores telte. Stifinderne begyndte at gøre klar på deres lejrplads med affaldsstativ og hugge brænde til, så vi kunne lave svensk pølseret over vores båltønder.

Søndag 1/7

Dagen startede med havregrødsdyst for stifinderne, hvor det gælder om at hurtigt som muligt at få tændt bål og få kogt havregrød. Efter morgenmaden var der fælles flaghejsning. Der blev lavet en hævet fedtfælde, da jorden ikke var til at grave i, et punkt til Lejrkok. Slik biksen åbnede også og der blev handlet flittigt. Aftensmaden bestod af primimad, bagekartofler i gløder og koteletter på spid eller sten.

Mandag 2/7

Vi startede igen med havregrødsdyst og efterfulgt af flaghejsning. Dagens program for stifinderne stod på kort og kompas. Her lærte de at bruge kompasset, finde nord både med og uden brug af kompas. Gennemgang af forskellige kort typer. Bagefter frokost skulle de finde rundt i Lystskoven med et orienteringsløbskort. Aftensmaden stod af tre retter, først hvidløgsbrød, til hovedret kylling i karry, efterfulgt af grillet banan med chokolade, der blev lavet efter at vi havde haft lejrbål med god underholdning fra ulve og stifindere.

Tirsdag 3/7

Traditionen tro stod det på havregrødsdyst men denne gang, var stifinderne helt på egen hånd, og klarede det rigtig flot. Efterfølgende stod det på brødbagning over bål, både på sten og på stegepande. Efter frokost fik stifinderne et knivslibningskursus. Aftensmaden var bøf og budding.

DEL PÅ: